Evnen til at være asocial

Ordet asocial er defineret som ’Hensynsløs adfærd, der strider imod de sociale normer’, fx. at melde afbud til et påkrævet socialt arrangement.
Er det hensynsløst at tage fri fra andre mennesker?
Trumfer andres sociale behov ens egne?

miRIAM WANNER

Selvfølgelig kan man melde afbud til en konfirmation for i stedet at tage til pokalfinale med favorit-fodboldklubben. Ligesom man sagtens kan sige nej tak til teambuilding på arbejdspladsen eller legegrupper med 0.C, fordi man bare ikke orker mere tvungen samvær.

Man siger jo bare fra. Stikker en hvid løgn. Eller siger sandheden og vælger at være ligeglad med at skuffe modparten. Det eneste, det kræver, er asociale evner.

Men hvad gør man, hvis man er virkelig dårlig til at lyve og hader at skuffe andre mennesker? Kan man være asocial… på den gode måde?

‘Evnen til at være asocial’ er samfundssatire, hvor vi følger den lettere introverte, fraskilte dansk-chilenske mor, Ana, og hendes pligtskyldige deltagelse i utallige sociale arrangementer styret af normer og frygten for konsekvenserne ved at sige fra. Anas manglende evne til at lyve, eller bare være ligeglad, ender med at koste hende en høj pris. Alt imens faren Arons indianergener og søsteren Paulas magiske kræfter minder Ana om den jordforbindelse, hun muligvis har mistet.

LÆSEPRØVE